HELENE BLUM's lyrics

Hello everyone!

I downloaded - legally! - Helene Blum's 'En gang og til altid'. But I found out I couldn't find her lyrics on the internet! Can anyone help? I would be really, really greatful!!

Mange tak! (thanks a lot)

1. Vil du som jeg

Vil du komme til hytten så skyggefuld smuk
med duften af roser besprængte med dug?
Vil du, vil du komme derind?

Vil du i hytten på roserne hvile
med blus på din kind og med øjne som smile?
Vil du, vil du hvile, min ven?

Men varm som din mund er roserne ikke,
ej duggen så sød som de kys vi vil drikke.
Vil du, vil du kysse mig?

Eja for glæden langt sødere tys
end duftende roser og selv dine kys.
Vil du, vil du, vil du som jeg?

------------------------------------------

2. En gang og altid

Du lille fugl, som jeg kendte så kort
Du lille fugl, som jeg kendte kort
Du lille fugl – du er fløjet bort.

Ude i den store verden flyver du,
mon nogen ser dig derude nu?
Vi to så verden fra bjergets top,
du lille fugl du fløj bort.

Du ved jeg fløj med dig så gerne
søgte lykken i det fjerne,
men lille fugl hvad skal der ske dig?
Hvem skal nu synge for mig?

Men lille fugl engang skal vi
ses igen – det ved jeg.
Jeg skal sprede vingen i mig,
og svæve over til dig.

Du lille fugl gik drømmen itu
husk da dengang og nu
vi skal svæve over livet
en gang og altid.

Stormen, lad den kun fnyse,
bølgen, lad den kun gaa,
drømmenes kyst, den lyse
kan den dog aldrig nå.

Nu svæver jeg.

------------------------------------------

3. Når jeg lukker øjnene

Når jeg lukker øjnene,
står alting soleklart,
men lyset, lyset blænder mig,
og jeg ser slet ingenting.

Jeg kommer nok aldrig helt tilbage,
og du bliver nok aldrig helt den samme.

Jeg ved vi gjorde alt vi ku',
og alt det de sagde vi sku',
men vi gjorde det hver for sig,
og nu gør jeg det uden dig.

På afstand er det, der var så tæt,
så tæt på langt, langt væk.
Når jeg slipper minderne,
slipper du afsted

Du kommer nok aldrig helt tilbage,
og jeg bliver nok aldrig helt den samme.

Jeg ved vi gjorde alt vi ku',
og alt det de sagde vi sku',
men vi gjorde det hver for sig,
og nu gør jeg det uden dig.

Vi kommer aldrig helt tilbage,
og vi bliver nok aldrig helt de samme.

Selvom vi gjorde alt vi ku',
og alt det de sagde vi sku',
men vi gjorde det hver for sig,
og nu gør jeg det uden dig.

-------------------------------------------

4. En sømand har sin enegang/Sømanden og havet

En sømand har sin enegang
som fange på en ø.
Lyt til en simpel enesang
imellem vind og sø!
Det bruser fra den våde vej,
i nat og stjerneskær.
Min tanke går til dig, til dig
du er mig evig nær!

Hvor brænder aftenstjernen hed!
Vi går mod syd og sol.
Og hjemmets stjernetegn går ned
med nordens sunkne pol.
Men frydefuld, med meget mod,
og gerne går jeg ej -
thi min forhåbning efterlod
jeg, samt min ro, hos dig!

Ve alle haves vandringsmand!
Urolig er hans færd,
som tåge, vind og skum på vand
og strøm og skjulte skær.
Men bærer det mod havets bund,
så mangen sømands kår,
når søen gurgler i min mund -
til dig min tanke går!

Men når den gule løvetand
ved Sjællands grøfter gror,
og fra det lave grønne land
man hører frøens kor;
når pinseløvet bryder frem
på danske svale træer,
og alle fugle vender hjem
du er mig atter nær!

-------------------------------------------

5. Mit hjerte

Hvis du ku' læse mine tanker
Ville du se dybt ind i min sjæl..
Se på mit hjerte mens det banker
Smerten er væk
Når nu mit hjerte kalder blidt på dit.

Alle de gamle triste tanker
Glemt og gemt bort
Håbet er mit...
Lyset er nyt og livet vanker
Angsten er væk
Når nu mit hjerte finder ind til dit..

-----------------------------------------------

6. Om kvælden

Om kvælden når det mørkner og alle går til ro
Da lukker jeg for stald og for låge
Og spurvene de netter sig I hvert sit lille bo
Da går vel også du til alkoven
Men siden kan jeg ikke ret få tiden til at gå
For I de lange nætter da længes jeg så
Da har jeg ikke sind til at sove

Det mørkner over vejen og høsten stunder til
Og tågen den tætner over engen
På stierne I skoven er mange gået vild
Og stjernerne de stiger så klare
Men kan du ikke komme I aften lille ven
Så send et bud og sig hvornår du kommer igen
Jeg har ikke set dig så længe

Nu står du foran spejlet og kæmmer dit hår
Så sort og alvorligt er dit øje
Da banker vel dit hjerte men hvorfor det slår
Det vidste du ikke helt nøje
For endnu har vel ingen fået lov at komme nær
Og her ved dig på stolen hænger dine brudeklær
Dit skørt, dine strømper og din trøje

-----------------------------------------------

7. Sømandsenken

Det var en lørdag aften,
jeg foran et alter stod.
Min hvide brudekjole
den folded’ sig om min fod.

Jeg hørte orgelets brusen
og vidste min ven var nær.
Først nu forstod jeg rigtig,
hvad kærlighed er værd.

Men knapt et år derefter
drog vennen bort fra mig.
Jeg så ham aldrig siden,
thi søbølgen blev hans grav.

Nu sidder jeg alene
den lille og jeg selv.
Mit barn det spørger:
moder, sig hvornår
kommer far igen?

Og hvis I nu vil vide hvem
visen skrevet har,
så er det en ung sømandsenke
på kun enogtyve år.

Og hør I unge piger
som tænker at gifte jer.
Tag aldrig nogen sømand
thi med ham følger sorg kun med.

-------------------------------------------

8. Kongebørn

Det var to ædle kongebørn
de gav hinanden deres tro,
tilsammen så ville de leve,
tilsammen så ville de bo.

Men hvor skal jeg komme til dig
henover det brusende hav?
Der er så mange bølger blå
der let kan blive min grav.

Kast du dig ud på dit hvide bryst
og svøm henover til mig,
så tænder jeg de lamper ni
der skal lyse op for dig.

Alene gik den stolte jomfru
ned til det brusende vand,
der mødte hun en fisker,
der kom sejlende til land.

Og hør du min gode fisker
om du fisker for guldet så rød,
fisk mig op en kongesøn
der druknede alt ud i vor sø.

Fisket det har jeg den ganske nat,
men intet har jeg fået,
undtagen en lille kongesøn
han ligger her bag i min båd.

Så tog hun op den kongesøn
og kyssede ham på hans mund,
så drog de begge den trange vej,
der fører til havets bund.

-----------------------------------------

9. Du gav os de blomster

Du gav os de blomster, som lyste imod os,
med alfelet skønhed, dengang vi var små,
de brogede enge var gode imod os,
vi løb efter røde og standsed ved blå,
og åkandens hellige hvidhed forstod os
og åbned sin løndom, imedens vi så.

Du gav os de skove så dybe og svale
med solspættet skygge, med hulvej og skjul,
hvor hverdag er højtid, og tavshed er tale
fra løvspring i maj, til oktober står gul.
På lønlige stier, i hvælvede sale
vi fejred sankt hans og den hvidklædte jul.

Du gav os de vandrende, vældige vande,
vor vej og vort værn hedder: komme og gå,
og bølgerne togter langs skrænter og strande,
så sorte som graven, som himlen så blå,
og fletter en evighedskrans om din pande
og bruser din hymne: Lad Danmark bestå!

-------------------------------------------------------

10. Jeg er din

Når fuglen ved aften sig dølger,
mens kornet på markerne bølger,
når solen sig skjuler for øjet,
da i skoven jeg venter fornøjet.

I græsset så blødt skal du vide,
der ligger jeg glad ved din side,
og to elskende hjerter vil mødes,
thi ved kærlighed livet forsødes.

Jeg er din fioliolej, du er min fioliolej,
og til døden så elsker jeg dig.

Fiolioliolej.

Kom ene og husk du må ikke
i teltene gå, thi de blikke
som de piger dig der kunne sende,
ville måske vor kærlighed ende.

Jeg er din...

-----------------------------------------

11. Urtegården

Jeg ved mig så dejlig en urtegård.
På hver en side i roser hun står.
Om sommeren om sommeren.

Hun er alt som det stolteste kloster.
Derinde vokser så mange små blomster.

Derinde der vokser så fager en lind.
Derinde spiller både hjort og hind.

Derinde der vokser en rose så rød.
Derinde synger en nattergal sød.

Der rinder ej vand men den klareste vin.
I aften går jeg til kæresten min.
Om sommeren om sommeren

-----------------------------------------------

12. I Danmark er jeg født

I Danmark er jeg født,
dér har jeg hjemme,

dér har jeg rod, derfra min verden går,
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland.